Sådan samles vi i Corona-tiden


BKM København var vant til tre ugentlige møder, foruden flere ugentlige aktiviteter for børn og unge. Så derfor var det en omvæltning da vi pludselig ikke kunne mødes fysisk pga. COVID-19. Men på trods af pandemiens uønskede tilstedeværelse, så har BKM København alligevel haft et fantastisk år siden Danmarks første nedlukning, med masser af fællesskab, humor, og opbyggelse, og det endda hver for sig.


Tekst: Mathias Pedersen / Foto: BKM København

Heldigvis lever vi i en tid, hvor vi kan se og høre hinanden virtuelt. Derfor udviklede centralorganisationen BCC i Norge, et stort interaktivt TV-studie, da COVID-19 begrænsede vores fysiske samvær. Så i stedet for at sætte os i bil eller tog, kunne vi logge ind fra sofaen derhjemme og deltage i gudstjenester, se børneprogrammer, et månedligt aktualitetsprogram og meget andet på menighedens TV-kanal BrunstadTV. Vi har haft internationalt påskestævne, sommerstævne og nytårsstævne virtuelt, med flere deltagere end der har kunnet samles fysisk, og indslag fra alle verdens hjørner.

For de unge, har der også været flere virtuelle camps over flere dage, og det har vist sig, at med moderne teknologi, så kan vi virkelig blive opbygget i vores tro og stadig føle et fællesskab på tværs af kloden.

Lokalt har vi, som mange andre mindre organisationer, brugt Zoom og Microsoft Teams til at være sammen og deltage i menighedslivet. Men vi har også fået vores egne lokale TV-udsendelser op at køre, som streames til vores medlemmer. Hver uge er der online gudstjeneste, kombineret med videohilsener fra medlemmerne og hyggelige elementer, der har mindet os om, hvor dejligt det er at se en ven, man ikke har set i lang tid. Så selvom COVID-19 har gjort livet mere vanskeligt for mange, så oplever vi det sammen, og vi glæder os over, at kunne dele det med hinanden og opbygge hinanden. Måske har det gjort fællesskabet stærkere end nogensinde, også selvom det er virtuelt.

 

BKM Københavns studie

BKM Københavns studie

BKM Københavns studie

Panelsamtale fra Brunstad TV på Brunstad i Norge

Kåre Smith taler på Brunstad TV

Kor fra Brunstad TV på Brunstad i Norge

Del :
Relaterede artikler
Menu