Til Medier

Q&A

• Hvad adskiller BKM fra folkekirken og andre frikirker?

At være en frikirke betyder, at man ønsker at være fri i forhold til folkekirken. Der er flere ligheder end forskelle mellem os og andre frikirker. Vi har samme Gud og samme Bibel. I BKM tror vi på, at Jesus var et almindeligt menneske som du og jeg, og at han blev fristet som os. Fordi han sejrede i alle fristelser, gjorde han det muligt for os at følge efter, idet vi også kan besejre synden i vores eget liv.

• Skal man have mange børn i BKM?

Som for alle andre mennesker, er det et privat anliggende, hvor mange børn man vælger at få. I BKM er der kultur for at få flere børn end landsgennemsnittet på 1,69. Generelt er vi glade for børn, og vi går meget op i, at de skal have gode og sunde opvækstvilkår i vores organisation, uanset om de senere vil være en del af den eller ej.

• Er der nogle specielle regler i BKM?

Nej. Vi følger landets love, og lever desuden efter Bibelens anvisninger i det Nye Testamente.

• Skal man arbejde frivilligt, hvis man vil være i BKM?

Nej, men i Danmark får frikirker ikke støtte fra staten, og det betyder, at vi selv skal betale for vores foretagender. For at værne om fællesskabet bidrager medlemmerne gerne med frivilligt arbejde i form af tid, penge og kræfter eller fundraising. Det er god holdånd, at man deltager i det omfang man kan.

• Hvad så, hvis man ikke vil være medlem længere?

Man kan til enhver tid forlade BKM, hvis man ønsker det, og det er almindeligt at beholde en god relation til familie og venner i frikirken selv om man forlader den. 

Faktaboks

• BKM står for Brunstad Kristne Menighed
• Findes i København og Holstebro
• Har ca. 900 medlemmer
• Frikirken stammer fra Norge
• Har været i Danmark i snart 100 år
• 2-3 møder om ugen foruden aktiviteter
• Praktiserer voksendåb
• Ikke medlem af folkekirken

Menu