Kvindekonference med deltagerrekord


Det er fjortende år i træk, at BKM arrangerer en egen konference for kvinder i Norge. 4.700 kvinder er samlet fra 38 lande, og der er stort engagement fra deltagerne.


Tekst: Johanne Reiersrud – Foto: Adelle Cheetam

Forkyndelse, fællesskab og fest er fællesnævneren for weekenden. Forkyndelsen leder ind i et praktisk kristenliv, hvor næstekærligheden er central. Formålet med weekenden er hovedsageligt, at deltagerne samles om det kristne budskab, men i høj grad også for at dele fællesskab, erfaringsudveksling og gode samtaler.

Trygge hjem og sunde menigheder

Konferencen åbnes af forstander Kåre J. Smith. Videre i programmet for dagen er det kvinder i forskellige aldre som entrer scenen. Her er der ungdomsarbejdere, som deler inspiration og råd om, hvordan man kan skabe et sundt miljø for de unge i lokalmenighederne.

Der er mødre som fortæller om, hvordan de arbejder for, at børn og unge kommer til at opleve en opvækst, der er så god og tryg som mulig. Og der er ældre kvinder, der deler ud af den visdom, de har fået gennem et langt liv.


Lene Østmoen og Kåre J. Smith i en inspirerende samtale om, hvordan alle kan bidrage til at skabe trygge hjem og sunde menigheder. Foto: BCC

Et af temaerne på agendaen i dag er Trygge hjem og sunde menigheder. I BKM er der mange børn og unge, og vi arbejder for, at alle vil opleve en tryg og god barndom i menigheden.


Marit Sandersen er en af deltagerne som snakkede om, at vi må lade de unge få frihed til at udfolde og udvikle sig frit, men at forældre også må have mod til at sætte gode etiske grænser. Foto: BCC

Fællesskab på tværs af landegrænser

På konferencen er der deltagere i alderen 11-100 år med forskellig baggrund både hvad angår civilstand, antal børn, uddannelse og arbejde. Kvinderne på konferencen repræsenterer en vigtig procentdel af menigheden og dermed en række forskellige tjenester.


Judith snakkede om, hvordan hun oplevede sin ungdom, hvor hun havde let ved at sammenligne sig med andre og havde svært ved at være tilfreds med sig selv. Hun vil gerne være en mentor, der er med til at gøre ungdomstiden god for de yngre. Foto: BCC

Yngre deltagere lytter til kloge ord fra ældre kvinder, som har stor livsvisdom at dele ud af. Og de ældre deltagere glæder sig over at se og høre de unge, som er begejstrede over at kunne leve et liv, hvor man følger det lys Jesus kom med.

Vi oplevede flere møder den weekend, hvor flere tusinde medsøstre blev inspirerede til at være de vigtige medarbejdere, vi har brug for i menighederne verden over.

Del :
Relaterede artikler
Menu