Velkommen til vores nye hjemmeside


Brunstad Kristne Menighed (BKM) lancerer en ny hjemmeside. Her på siden vil vi fortælle om, hvem vi er, hvordan vi er organiseret, og hvad vi er optaget af.

I snart 100 år har frikirken Brunstad Kristne Menighed været til stede i Danmark. Nu oplever vi et stigende behov for at informere, om det vi foretager os, og lanceringen af denne side er en del af vores langsigtede strategi om at blive en mere transparent organisation.

Vi vil publicere årsrapporter og andet aktuelt, som vedrører vores organisation, og dermed ønsker vi at have en tydelig profil som en del af forenings- og kristenlivet i Danmark.

I udformningen af siden har vi lagt vægt på brugervenlighed og relevans for jer, der skal bruge den enten samarbejdspartnere, leverandører, medlemmer, myndigheder eller andre interessenter.

Hvorfor en ny hjemmeside?

BKM har allerede en hjemmeside, der hedder aktivkristendom.dk. Det er vores missionsside, som har opbyggeligt indhold. Her kan man læse om vores tro og lære, som er fundamentet for alt, hvad vi foretager os.

Den nye side vil derimod formidle information, som ikke primært har missionsfokus. Vi vil gerne fortælle mere om, hvem vi er, og hvordan vi driver vores forening, BKM.

Vi vil gerne høre fra dig

Tag et kig rundt på siden og giv os en tilbagemelding på, hvad du synes. Vi vil gerne have både ris og ros – send det til kontakt@bkm.dk

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Del :
Relaterede artikler
Menu