Det startede med ”et fæstepunkt” for 100 år siden. I dag er det et livskraftigt fællesskab med mere end 600 medlemmer. Se hvordan Brunstad Kristne Menighed i København er blevet bygget siden 1926.

Af Birgitte Borch

100-årsjubilæet blev markeret ved en fest i festsalen, hvor blandt andet Kåre Smith og Sigurd Johan Bratlie deltog. På gæstelisten stod også 100 tidligere københavnere som har været en del af den lokale menighed, og flere venner fra Holstebro.  

– Jeg håber, at festen vil skabe en længsel efter at gå i fædres spor, og arbejde videre i den samme ånd. En dragelse til Kristus og til at lære ham bedre at kende, indledte Keld Ole Borch, som er menigheden i Københavns forstander. Han læste dette bibelord:

“For Herren er god, hans nåde varer til evig tid,
hans trofasthed fra slægt til slægt.”
Salme 100, vers 5

Festen var delt i fire epoker på 25 år. Ved interviews og film fik vi en gennemgang af menighedens udvikling i lyset af historiske hændelser. Der var ligeledes lagt et stort musikalsk arbejde i sange, fremført af koret. 

Kor med sangindslag. Foto: BCC København

Epoke 1: Den spæde begyndelse  

At nogen unge kristne kvinder samledes for at dele troen, omtaler grundlægger af trossamfundet Johan Oscar Smith i et brev fra april 1926 som et fæstepunkt i København. 

Fire år senere, i 1930, flyttede en ung missionær fra Norge til København. Hans navn var Sigurd Bratlie, og han fik arbejde på et skrædderværksted. Bratlie prædikede ikke på værkstedet, men hans liv var en påvirkning for de andre. Det førte til at kollegaen Georg Riis omvendte sig til Gud.  

Epoke 1 i historien blev levendegjort ved et interview på scenen med Sigurd Johan (73) og Peter Riis (72), der er sønner af henholdsvis Sigurd Bratlie og Georg Riis Pedersen. 

Sigurd Johan Bratlie og Peter Riis Pedersen i panelinterview. Foto: BCC København

Bratlie arbejdede på at vennerne i København skulle være selvkørende, men savnet var stort da han i 1935 rejste tilbage til Norge. I København kom flere unge par til troen på et liv i efterfølgelse af Jesus. Disse unge mennesker er grundstenen til de familier, der er vokset til slægter, som er til stor velsignelse for fællesskabet i dag.  

Fæstepunktet tog til ved troskab, og er i dag en livskraftig menighed.  

Epoke 2: Menigheden vokser 

Menigheden i København begyndte i slutningen af 60’erne at skille sig ud i samfundsbilledet, da ungdomsoprør og frigørelse fra kristne normer var en stor del af tidsånden. Alligevel voksede venneflokken i København, og man gik fra stuemøder til at leje lokaler.  

Georg Riis spillede en central rolle som leder for menigheden og viste en særlig omsorg for vennerne. Hans tale var naturlig og tog ofte udgangspunkt i hverdagssituationer.  

I takt med at flokken af børn og unge tiltog, opstod der et naturligt behov for at gøre noget for dem. Flere venner åbnede deres hjem med for eksempel musikaftener hos Vestergaard, fru Møller der inviterede børn hjem til trivsel og hos familien Broch var der altid Sankt Hans. På film fortalte tidsvidner om varme og gode minder fra den tid.  

Under festen kunne man se på en udstilling, der beskrev de forskellige slægters historie. Foto: BCC København

Epoke 3: Eget lokale og vækkelse 

Vennernes ønske om eget lokale tog til. Efter utallige kollekter og stor egen-indsats lykkedes det at købe det første lokale på Kongovej, og det blev et symbol på fællesskab. Flere minder blev skabt, da menigheden fik Hede Enge som udflugtssted. Gennem fællesskab, sport og leg blev dette sted til en oase, der bandt os sammen på tværs af generationer.   

Midt i alt dette var der stor åndelig nød blandt vennerne for at blive grebet af et liv med Gud. Kristenlivet handlede ikke bare om at passe ind i en bestemt form. Der udbrød vækkelse i Norge, og i Danmark førte den til at mange brødre og søstre blev født på ny i starten af 1990-erne. Flere havde i den tid, den samme oplevelse som apostlene, lige efter Jesus var løftet op, og bort til det himmelske. 

Med vækkelsen blev lokalet på Kongovej samtidig for småt, så i samme periode begyndte medlemmerne at indsamle penge og arbejde frivilligt, hvilket gav startkapitalen til at købe en byggegrund i Hvidovre. Her har vi nu haft lokale i 28 år, og ved Guds nåde er det den dag i dag, et center for at bygge menighed.   

Epoke 4: Arbejde for næste generation 

Som en del af det internationale fællesskab i Brunstad Christian Church ser vi i dag et mentorarbejde, der er organiseret. Unge voksne får hyrde- og lederopgaver, og det fører til at den enkelte bliver set. Alle børn og unge får mulighed for at finde et ståsted i sin personlige tro, hvorfra de kan vokse og trives.  

Vi er trådt ind i andres arbejde, men med den rette ydmyghed kan vi fortsætte dette livsvigtige arbejde med de kommende generationer. 

Arbejde er en fast del af kulturen og det præger hverdagen i de fleste familier. At have en lejlighed at bo i under stævner på Brunstad i Norge har været en vigtig prioritet de sidste årtier. Samtidig har København-menigheden været en fast del af de internationale indsamlingsaktioner, som har hjulpet os med at bygge en stor egenkapital som giver gode fremtidsmuligheder. Det har været til stor velsignelse for fællesskabet, og derfor vil vi også fortsættende være med på fælles projekter.  

Vi sætter vores håb til Gud, tror på hans ord og på hans profeter. Med den indstilling vil Gud velsigne os i de kommende 100 år.  

Afsluttende panelsamtale mellem Kåre Smith og Mathias. Foto: BCC København

Afsluttende ord

Kåre Smith afsluttede med følgende korte uddrag:

“Lad os forblive i vækkelsen og ikke slumre hen. Lad første-kærligheden til Jesus vokse, elske ham af al vor hu.  

Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Tro på det, begynd i din ungdom fortsæt i din manddom og afslut med det i din alderdom. Vi som går morgendagen i møde, vi må være helhjertede for Kristus.”