Sådan fejres bryllup i BKM


Bryllup er en vigtig mærkedag både for brudepar, familie og venner. Som offentligt registreret trossamfund har Brunstad Kristne Menighed haft bemyndigelse til at forrette vielser siden 2003, og Bibelens ord om kærligheden er en central del af ritualet.


Tekst: Gudrun Irving

Der er pyntet til bryllup på BKM’s lokale i Hvidovre denne sensommerdag i september. På hvide rosenblade går bruden med sin stolte far og otte små brudepiger gennem salen til toner fra signaturmelodien som brudeparret har valgt.


Bruden føres ind af sin far. Foto: CPH Framers

På det blomsterpyntede podium venter brudgommen sammen med forloverne og i salen følger 150 festklædte mennesker den smukke brud med øjne på stilke.

For de små brudepiger kan vielsen godt føles lidt lang. Foto: CPH Framers

Et uddrag af vielsesritualet:

“Gud har skabt os til at leve i fællesskab med ham og med hinanden. Han har ordnet det sådan, at mand og kvinde skal være et, og han har stadfæstet dette fællesskab med sin velsignelse. Ægteskabet er Guds gode gave. Her prøves vores vilje til at dele glæde og sorg, til at give og tage imod, til at forstå og tilgive. Her skal mand og kvinde vokse nærmere hinanden og i tro og håb strække sig hen imod alt det, Gud har at give”.

Højtidelig ramme om vielsen

Brudeparret velsignes af forstanderen, som holder en kort, personlig tale for de to unge med udgangspunkt i Paulus brev til Kolosserne 13, 12-14.
Kærligheden gør det muligt at vokse sammen, og holde det løfte vi giver foran Gud og mennesker på bryllupsdagen, både i gode og onde dage, til døden skiller os ad.

Efter underskrivning af de juridiske papirer med forloverne som vidner, erklæres Hr. og Fru Hansen for rette ægtefolk at være, og ritualet afrundes med et kys til klapsalver og piften fra forsamlingen.

Det kristne budskap danner en højtidelig ramme om vielsen. Foto: CPH Framers

Når man vælger at lade sig vie i BKM’s regi, er det som regel fordi man deler menighedens trosgrundlag og ønsker at være en del af dette fællesskab. Kristne værdier for ægteskab og familieliv sættes højt i BKM og brylluppet præges af den højtidelighed og taknemmelighed, som begivenheden fortjener.


De nygifte er Annael Eisenberg (22) og Martin Hansen (23), og de danser brudevals foran deres glade og festklædte venner. Foto: CPH Framers

Efterfølgende bryllupsfest

Bryllupsfesten fortsætter med taler, sang og musikindslag. Efter en time serveres en tre retters middag. Derefter er det brudeparrets familiers tur til at stå på podiet og synge de sange, de med mere eller mindre succes selv har digtet. Forældre og søskende kommer med korte, personlige taler, som tegner et billede af to unge, der i årevis har fundet overskud til at være mentorer for mange fodboldglade børn.


Brudens familie har digtet en festlig sang til anledningen. Foto: CPH Framers

En værdig ramme

Bibelens ord danner en værdig ramme om dagen.

–Jeg er vokset op i menigheden, fortæller Annael. – Det føles rigtigt for mig at holde bryllup her, fordi budskabet er blevet en del af mit liv.

–Vi har virkelig haft en god dag, og jeg er så glad for alle venner som kom for at fejre bryllup med os. Jeg sidder tilbage med taknemlighed og er lidt overvældet af indtryk. Det har været en indholdsrig dag, som jeg aldrig vil glemme, sier Martin.

Del :
Relaterede artikler
Menu