Et typisk søndagsmøde i Brunstad Kristne Menighed


Klokken nærmer sig 12. I foyeren summer det af snak mellem folk, som tydeligvis kender hinanden godt. Små børn ræser rundt i leg. Så begynder musikken at spille en sang, og alle skynder sig ind i salen for at finde en plads til BKM’s ugentlige søndagsmøde.

Af: Gudrun Irving

Den flotte bygning er tegnet af arkitekt Preben Nielsen og stikker ud blandt industribygningerne på Tårnfalkevej. Det er her, frikirken Brunstad Kristne Menighed i Hvidovre holder til. Den store sal er på størrelse med en fodboldbane og kan rumme 900 personer. Salen er funktionel; der er ingen sakrale udsmykninger der viser, at lokalet bruges til gudstjenester. I 1997 byggede medlemmerne selv dette konferencecenter ved frivilligt arbejde, og alle som var med i projektet har stolte ejerfornemmelser for stedet.


Forsamlingslokalet i København ligger i Hvidovre. Foto: CPH Framers

Foran i salen sidder musiklederen og i dag er der 14 unge musikanter på podiet. Der er guitarer, klaver, en saxofon, violiner og et sæt trommer. De synger og spiller fra BKM’s egen sangbog, ‘Herrens Veje’. Sangteksten vises på to store skærme og de fleste i salen synger med.

Forstander uden titel

Forstanderen for BKM er svær at få øje på, for han udskiller sig ikke fra de andre medlemmer i sit udseende. Han har ikke studeret teologi og får ikke løn for sit embede. Han hedder Emil Borch og er en pensioneret elektriker, som bliver kaldt Emil af alle. Man finder ham på første række, tæt på den beskedne talerstol, som den eneste af medlemmerne, der har en fast plads. Ellers er det frit for enhver at sætte sig, hvor man vil.


Emil Borch er leder uden titel og bliver bare kaldt «Emil» af alle. Foto: CPH Framers

Alle voksne medlemmer har samme rettigheder, men ikke samme autoritet. Ingen bliver udnævnt til forstander i forsamlingen på grund af uddannelse, stilling i samfundet, finansiel status eller talegaver. Det er det individuelle medlems personlige kristne oprigtighed og integritet, der over tid vinder forsamlingens tillid, og en forstander indsættes efter de anvisninger Bibelen giver.

Sangen er slut og der bliver stille i salen. “Vi be’r!”, siger Emil fra sin stol.

Plads til børnene

Forsamlingen står op under bønnen, men flere af børnene bliver bare siddende. Selvom der er stille i salen under bønnen, er der stor tolerance for børn i alle aldre. Børn er velkomne i BKM og der er enighed om, at de ikke skal have en højtidelig mødekultur presset ned over hovedet. Erfaringen viser, at de lærer at sidde stille hen ad vejen.


Børnene har en naturlig plads på mødet og de plejer at sidde inde så længe tålmodigheden holder. Foto: CPH Framers

Mødet er organiseret ganske frit. Alle, der vil, kan deltage med bøn, sang eller vidnesbyrd: mænd, kvinde, unge og ældre. I dag er der tre medlemmer, der følger en indskydelse til at bede for mødet, ud fra et behov for Guds hjælp i deres personlige liv og af taknemmelighed for at have oplevet dette. En af dem beder også for politikerne, som styrer det danske samfund, at de må få visdom til at styre landet i en god retning. En anden beder om, at de syge og skrøbelige må blive raske, opmuntret og styrket. Bønnerne er umiddelbare og uplanlagte. Så sætter alle sig ned igen, og efter endnu en sang begynder de første taler.  Mødet plejer at vare halvanden time.

Hører dem der har noget på hjerte

«Så hører vi en, der har noget på hjerte», siger Emil. Ofte er det ham selv, der begynder et møde, men langt fra hver gang og ikke i dag. Der opstår nogle sekunders pause før et medlem springer op fra sit sæde og går på talerstolen.


Emil Borch starter med at sige, at ordet er frit. Foto: CPH Framers

Gudstjenesten er præget af spontanitet. Ingen har skrevet en prædiken, som de læser op fra, ingen ved på forhånd, hvilket emne mødet skal handle om, eller hvem, der vil tale først.

I dag er det en mand i sin bedste alder, som starter mødet. Han taler personligt og intuitivt og uden manuskript, fra observationer og erfaringer i sit eget liv. Udgangspunktet er altid et eller flere vers i bibelen, for bibelen er BKM’s eksistensgrundlag. Som oftest er det Det Nye Testamente, der bliver læst op fra. Taleren relaterer flere bibelvers til praktiske situationer i hverdagen og taler i 10-15 minutter.

Søndagsskole for børnene

En fællessang efter den første tale er signalet til en større udvandring af børn i alle aldre, som skynder sig ud af lokalet for at gå i søndagsskole.


Børnene engageres med sang og bevægelse i den ene søndagsskolegruppe. Foto: CPH Framers

I den store sal er der nu mange huller efter børnene, men der er mere ro til at koncentrere sig om mødet. Tre andre medlemmer går uopfordret op på talerstolen en efter en. De læser fra bibelen og fortæller eksempler på egne livserfaringer. Vidnesbyrdene kommer umiddelbart og frit fra hjertet uden behov for at imponere med fin retorik. Musiklederen annoncerer en fællessang.

Oppe foran musikken er der på hver side af talerstolen en række stole, som vender mod forsamlingen. Under sangen begynder stolene at fyldes op med medlemmer, der gerne vil bidrage. En efter en kommer mænd og kvinder stille og roligt frem, sætter sig på række og afventer deres tur i køen.

I BKM København er over 50% af medlemmerne under 21 år og en stor del af de unge deltager i voksenmødet hver søndag, selv om de også har sine egne ungdomsmøder hver fredag aften.

Når sangen ebber ud, træder den første fra stolerækken op på talerstolen. Det er en 18-årig dreng, som fortæller om en episode han har oplevet i gymnasiet en morgen tidligere på ugen, noget som har været en opmuntring for ham selv og som han derfor deler med andre. En kvinde synger en solo akkompagneret af klaveret. Så træder en bedstemor op og udtrykker taknemmelighed for sit liv som kristen. Rækken fyldes løbende op i den næste halve time. Vidnesbyrdene er generelt korte, cirka 1-2 minutter.


De unge deltager gerne med vidnesbyrd og sang. Foto: CPH Framers

Da mødet slutter, har en stor andel af de tilstedeværende deltaget i mødet med sang, bøn, vidnesbyrd eller været med til at arrangere søndagsskole for børnene.

Tiden er fløjet, og pludselig høres råb og latter fra foyeren: Søndagsskolen er slut, og det er tid til at afslutte mødet.  «Er der nogen oplysninger?” spørger Emil fra sin stol. Åbenbart ikke i dag. Igen står forsamlingen op for at bede, og en mand og en kvinde takker Gud for mødet. Et vers af en sang fra sangbogen afrunder søndagsmødet. Klokken er 13.30.

Nu skynder forældrene sig ud og samler sine poder, for i BKM København er der aktiviteter som fodbold, ishockey og ballet hver søndag eftermiddag, og det vil ingen børn eller unge gå glip af.

Del :
Relaterede artikler
Menu