4500 unge på Påskecamp


I påsken samledes 4500 unge fra hele verden til BKM’s årlige påskecamp på Oslofjord Convention Center i Norge. Det er fjerde gang påskecampen afholdes, og i år var der 257 danskere til stede. De unge fra alle kontinenter mødtes til aktiviteter, fællesskab og trosopbyggelse i en kulturel smeltedigel.

Af: Johanne Lauridsen

Bredt aktivitetstilbud

Grundtanken bag påskecampen er at skabe en arena, hvor unge kan beskæftige sig med noget givende, som de interesserer sig for sammen med ligesindede fra andre steder. Der er hele 40 aktiviteter at vælge imellem som for eksempel ridning, friluftsliv, robotprogrammering, LAN, kodning, ishockey, volleyball, fotografering, teater, kagebagning og -design, håndbold, sang og musikproduktion.

Mathias, 16, en begejstret deltager fra København havde meldt sig på studiomusik-gruppen:

– Vi lærte at producere elektronisk musik og instruktørerne var rigtig dygtige, så det var virkelig fedt at være med til.

 


Mathias, 16, havde meldt sig på studiomusik på påskecampen. Foto: CPH Framers

Bruger teknologi til at formidle budskabet

Om aftenerne var der samlinger i storsalen, hvor det kristne budskab blev formidlet gennem indholdsrige taler, kortfilm produceret til anledningen og konkurrencer. Alt sammen på en måde som ungdommen kan forstå.

For Mathias var en af disse samlinger højdepunktet:

– Selvom aktiviteterne var virkelig spændende, så var åbningsmødet det allerbedste ved campen for mig. Det var så fængende. Jeg fik noget at tænke over, og det er noget, jeg sent vil glemme.


På åbningsmødet blev temaet om Paulus formidlet på en ekstra spændende måde. Foto: BCC

På åbningsmødet var det Paulus’ 2000 år gamle budskab om at tage gode valg, og at bygge sit liv på en retfærdig grundvold så det onde viger for det gode, der var tema. På de gigantiske LED-skærme blev der vist gribende film med stærke effekter, og der var fuldstændig stille i salen i de 90 minutter som mødet varede.

Et stærkt fællesskab

– Jeg tror, at det der gør påskecampen så speciel er, at alle er optaget af at gøre det godt for de andre. Så kommer man til at møde nogle mennesker man normalt ikke ville snakke med, og det gør bare campen helt vildt god, siger Mathias.

Se en film fra ugen som blev produceret af nogle unge deltagere:

Del :
Relaterede artikler
Menu